-
Tom Sykes
Posted on July 18th, 2014 No commentsTom Sykes blev født i Yorkshire, England i august 1985. Sykes, den engelske motorcykelkører i Superbikes, har haft noget der minder om en lynhurtig start på sin professionelle karriere. Han deltog for første gang i den engelske version af Superbikes i 2007, hvor han med Honda opnåede en samlet sjette plads i sin første sæson.Herefter skiftede han til Suzuki, og skuffede ikke da sæson 2008 endte med en fjerde plads. Den unge kører gjorde sig bemærket med flotte resultater, og i 2009, kunne han så deltage i Verdensmesterskaberne for Yamaha. Han slog sit navn fast allerede i første sæson og kunne lade sig hylde med en 9. plads i den samlede stilling. Herefter begyndte han at køre for Kawasaki, noget der næsten lå i kortene, da hans bedstefar, Peter Brooks, var en af producenterne bag Kawasaki motorcykler. De første to år med Kawasaki resulterede i en 14. og en 13. plads, og så begyndte der ellers at ske noget.I 2012 kom Tom Sykes nemlig så tæt på førstepladsen, at blot et enkelt point mere, ville have givet ham sejren, der var nemlig blot et halvt point mellem Sykes og den endelige vinder, italienske Biaggi. Med blod på tanden, satte Sykes, sammen med Kawasaki, alt ind på at vinde i 2013, og planen virkede, for på trods af rigeligt modspil fra irske Laverty på sin Aprilia, kunne Sykes endelig finde sig selv øverst på sejrsskamlen. Godt i gang med sin femte sæson for Kawasaki, ser de foreløbige resultater også rigtig godt ud for Sykes, der ligger på en samlet førsteplads med 251 point, og en god afstand til andenpladsen, hvor franske Guintoli befinder sig. Selvom det hele ser ret forudsigeligt ud, med både høje point og bookmakere der giver lave odds på Sykes, så er der såmænd ikke noget der er afgjort endnu.Guintoli kæmper en brav kamp, og kan sagtens komme op at drille i kampen om førstepladsen, og det samme gælder Rea og Baz.